Optagelse
Har du afbrudt et uddannelsesforløb, eller er du endnu ikke parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse, kan produktionsskolen være noget for dig.Du får mulighed for at afprøve et eller flere fag i praksis gennem arbejde med de produktioner der foregår på værkstederne.
Har du brug for ekstra undervisning i de grundlæggende fag (dansk, matematik og engelsk) før du starter på uddannelse, kan vi også tilbyde hjælp til det, - de fleste timer er dog praktisk undervisning på værkstederne.
Et produktionsskoleforløb kan starte på hvilket som helst tidspunkt i løbet af året, og slutter når du beslutter dig for at gå i gang med noget andet. Normalt kan man højst gå på produktionsskole i et år. Et produktionsskoleophold er ikke et formelt kompetencegivende undervisningstilbud.
Formålet er at blive afklaret og forberedt bedst muligt på et almindeligt uddannelsesforløb.
Optagelse foregår ved at kontakte skolens vejleder, som du også kan bruge under forløbet til vejledning om job og uddannelse.
| Produktionsskolen
- vejen til uddannelse og job! Læs brochuren her på: - dansk og arabisk - dansk og urdu - dansk og tyrkisk - dansk og somalisk |
![]() |
